Planteholdsopgave

 Planteholdsopgave

Processen

Første step:

Vi fjernede det øverste ukrudt, gav jorden en god tur med riven og herefter vanede vi jorden. (Ved eftertanke bør vi kune have vandet de rækker vi ville så i istedet for alle rækker, for at indgå at 'dyrke' det ukrudt der var i forvejen) 

Andet step:

Vi opsatte ispinde med navn for det vi ville så. Vi valgte følgende frø at plante: Gulerod, æble, appelsin, ærter, radiser og solsikke. Vi plantede dem ned i jorden, enten efter tommelfingerreglen (3 x frøets størrelse) og hos dem hvor der var anbefalet en bestemt dybde på pakken, gjorde vi som denne anviste. Vi lagde frøet ned i hullet og dækket det til med jord igen. i nogle huller plantede vi flere frø og i andre en enkelt, vi plantede flere i et hul, hvis nu ikke alle frø ville komme til at spire. Vi satte ca 10 cm mellemrum ved alle frøene, dog lidt mere mellem æblerne. Til ærterne skal der senere findes pinde til at rejse sig op af.

Trejde step: 

Vi vandede de rækker, hvor vi har sået frøene. Vi vil vande hver gang vi er på campus (helst gerne hver anden dag når det er så tørt) Og nu er vi klar til at se processen over de næste par måneder. 

Litteratur

På bloggen beskrives de naturfaglige og pædagogiske overvejelser, herunder overvejelser over hvorledes planteholdet kan understøtte de naturvidenskabelige kompetencer - disse danner baggrund fremlæggelsen.

Naturvidenskabelige kompetencer

Observere-Undersøge-Drage konklusioner-Kommunikere-Opstille hypoteser-Eksperimentere-Variere forsøgsbetingelser-Forudsige-Stille spørgsmål-Klassificere-Designe/planlægge-Bruge udstyr redskaber-Konstruere

En planteholdsopgave som vores kan understøtte e række naturvidenskabelige kompetencer. Vi vil her komme ind på nogle eksempler på, hvordan man kan inddrage naturvidenskabelige kompetencer. 

Observere -> Man gør i høj grad brug af evnen observation, når man laver plantehold. Man vil observere hvordan før og plantere reagere på det miljø man skaber. Man vil observere hvad der sker undervejs, at frøet bliver til spire, som bliver til plante som bliver til....

Drage konklusioner -> Man ville kunne øve sig i, at konkludere f.eks. på hvordan/hvornår en gulerod gror bedst. Man kunne f.eks. grave en ned både inde og ude, give en vand og en anden ikke, give en sollys og en anden ikke, altså give dem bestemte betingelser og på den måde drage konklusioner omkring hvilke forhold der er bedst for planten. 

Kommunikere -> Plantehold er en meget praksisnær oplevelse, hvor man har massere af mulighed for kommunikation. Både voksne og børn og børn i mellem, ville kunne have forskellige 'snakke' omkring planlægning, proces, resultat osv. Man vil kunne kommunikere både på et hverdagssprog, men også tænke didaktisk at kommunikere med fagsprog. 

Opstille hypoteser -> Man kan opstille hypoteser ud fra hvad man tror kommer til at ske. Hvis man f.eks. ved noget om at planter har brug for at blive vandet, vil en hypotese være at en plante uden vand ikke vil gro. 

Eksperimentere -> Man kan her, også uden speciel viden, eksperimentere med plantningen. Det kan være at man starter projektet i en børnehave og et barn spørg om hans ostehaps kan gro, her kan man jo sige, lad os prøve at se. Man kan også tage en tomat fra madpakken og forsøge sig frem, man kan her indtænke at variere førsøg betingelserne, også en kompetence inden for naturvidenskaben. 

Bruge redskaber -> vi bruger forskellige redskaber, rive, skovle, vandkander, pinde m.v. at have kompetence i at gøre brug af udstyr og redskaber er også en del af dette. 

Forudsige -> Man kan sætte sig ned inden man går igang og forudsige hvordan man tænker forløbet og resultatet vil hænde. 

Der er også flere kompetencer et sådan plantehold vil kunne bidrage til at understøtte, f.eks. stille spørgsmål, klassificere, planlægge, konturere m.v.

Følgende punkter skal indgå i formidlingen af jeres planteforløb (rækkefølgen er underordnet):

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN: 

Planternes behov: 

• Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.
• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål,  og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.