Udviklingsprojekt - opgave1

Udviklingsprojekt 

Undren 

Undring / problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. 

"Vi undrer os over hvorfor naturen og verden omkring os ikke fylder mere i institutioner i dag, især skolerne, når nu det er meget oppe i den samtid vi lever i nu"

→ Naturen og dens elementer i skolerne er i dag ikke særlig meget til stede, meget undervisning foregår i klasselokale, på sin stol og ved sit bord. Vi undrer os over at der ikke er mere differentiering i undervisningen og at man ikke gør brug af omverdenen som en del af denne differentiering. Samtidig er et af de største emner i dag sådan noget som klimakriser, biodiversitetskriser, recycling m.v. og derfor undrer vi os også over, hvor man ikke italesætter og arbejder med dette i skolerne. Det skal ikke siges der ikke arbejdes med det, men arbejdet er kort og godt, vi undres her over hvorfor man ikke arbejder mere længerevarende med naturen og f.eks. nogle af de krise spørgsmål vi ser i dag. Ofte har man temadage, emneuger m.v., men vi undrer os over de længerevarende projekter, hvor man får lov til at arbejde problem og projektorienteret, hvor man inddrager arbejdet med naturen som ikke bare en emneuge, men en del af børnenes hverdag.

Vi ønsker at afprøve forskellige aktiviteter med udeskole og inddragelse af natur og udeskole, samt at inddrage dette i børnenes hverdag, så det kan implementeres i længere tid, end blot en dag eller en uge. Vi vil bruge uderummet som en aktiv del.

Idé til udvikling:

→Vi vil udefra vores undren bruge udearealet, da det ikke bliver brugt så meget (bål plads osv). Der ku tænkes en frilufts aktivitet. Men tankerne er ikke helt gennem tænkt endnu.

Didaktiske overvejelser:

→ Naturdannelses 5 elementer

→

Viden

Viden -  beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introdukserede til på bibliotekskurset.

→ Som nævnt ovenfor undre vi os over inddragelsen eller mangel derpå, af naturen i skoleregi. Det er især også interessant, fordi brugen af natur i skoleregi har en lang række positive effekter. Desuden er det meget interessante om det er undervisningsministeriet der sætter stopper for det eller er det lærerne der ikke er kreative nok? Eller noget helt tredje som mangel af ressourcer?

Vidensindsamling – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

→ emperi. - Interviews med pædagoger/lærer på skolen.

__________________________________________________________

Vi har lavet et interview med 2. klasses klasselærer Helle.

Hvordan inddrager de naturen? - "Naturen inddrages primært på ture, diverse lege samt specifikke faglige opgaver, der udføres udendørs. At bruge naturen giver mere luft og rum til andre lege og muligheden for at ændre en smule i fagenes udførelse og derved ændre måden eleverne optager viden."

Kan den inddrages mere? - "Naturen vil sagtens kunne inddrages mere."

Hertil nævnes udeskole, hvor det hurtigt bemærkes, at underviseren (fremadrettet Helle) ønsker dette koncept indført.

Hvad skyldes den ikke bliver inddraget mere? - " Der er ikke mulighederne for det, da det kræver mere tid. Man kan selvfølig også tale med Undervisningsministeret og sige at man vil have mere fokus på naturen"

Helle giver udtryk for, at det er svært at inddrage naturen meget mere end de allerede gør, da læreplanen skal følges og der derfor ikke altid er mulighed for at finde tiden til at flytte aktiviteterne udendørs samt energiniveauet stiger udendørs kontra indendørs, hvilket ifølge Helle betyder meget for videns lagringen af undervisningsmaterialet hos eleverne. Igen nævnes her udeskole, hvor der i hele dage vil kunne fokuseres på naturen. Dette kræver dog prioritering fra både skole og skoleledelse, for at kunne lade sig gøre.

Har i overvejet at indrage noget natur relateret, mindst en gang om ugen? - "Det gør vi stort set" Føler du dig kompetent til at arbejde med naturen? - "ja, det vil jeg sige" Kender du til fordele af brugen af naturen? - Her gives der igen tid til at nævne udeskole og det at konceptet medbringer mere ro og giver mere rum til eleverne.

Bliver børnene inddraget af valg af undervisnings tilgang/tilrettelæggelse? - "Nej ikke på den måde"

På Varnæs skole bruger de faguger, hvor der er faste grundfag, men de resterende timer bliver brugt til ét fag i en uge ad gangen, så der er mulighed for at arbejde dybdegående med faget.
Helle udtaler at tiden er knap i de uger man ikke har faguger, hvilket gør at eleverne ikke har medbestemmelse der på samme måde som der er mulighed for i fagugerne.

__________________________________________________________

Lav endvidere en samarbejdsaftale jeres institution, hvori I beskriver omfanget af udviklingsarbejdet (antal deltagende børn/borgere, antal besøg, tilladelse til dokumentationsformer mm).

• Vi kommer til at have 2 klasse elever som er 16 børn.

• Lærerne/skolen blev informeret om fremtidtig besøg, men vi har ikke endnu faste dage

• tilladelse om dokumentations formen bliver der undersøgt endnu

Lav en tidsplan for jeres arbejde i udviklingsprojektperioden, vær opmærksom på de udmeldte deadlines i studieplanen.

• Tidsplanen kommer 

Vores eget økosystem

 Vin ballon økosystem 

Vi har plantet en plante i en lukket glas krukke (vin-ballon), som skal lave sit eget økosystem. 

Ting du har brug for:

- En stor vin glas krukke (vin-ballon)

- leca kugler. Disse fungerer som en slags dræn, så jorden ikke bliver for våd og derfor rådner.

- så og prikke jord. Plantemuld foretrækkes.

- en eller flere planter. Helst gerne stueplanter, da disse primært forbliver grønne året rundt.

Her er et video over, hvordan økosystemet ser ud, mens vi hælder vand i.

Når først det er bestemt, at der er en tilpas mængde vand i vin-ballonen, bliver der lukket i toppen og derfra passer økosystemet sig selv. 

Ude og se på vores planter

 Anden høst 

Vi har været ude og kigge efter vores lille have stykke. 

3 Cherry radisser og 2 ærter blev det til i dagens høst.

Vi har set at vores ærter hænger, fordi de er vokset ret højt, så vi tog nogen pinde og støttede ærte planten op mod pinden. 

Pædagogiske didaktiske overvejelser i Biotopopgaven

 Pædagogiske didaktiske overvejelser 

I forbindelse med vores Biotop, har vi overvejet at lave nogen fælder eller indsamle forskellige planter og lave et Herbarium. Men sætter fokus på den ide med fælderne. 

Vi vil starte med at børnene gå rundt i biotopen og kigger på hvordan det ser ud. Der efter gå vi i gang med noget meget kreativt og laver forskellige frugt og eller grønsags fælder. Vi vil selvfølig spørge børnene om hvad de tror at insekterne vil elske. Noget sødt, surt eller bittert? Vi vil introducere dem og børnene tager selv en frugt eller et grønsag med hjemme fra. Så efter det skal vi gå igang med at bygge en fælde. Der skal bruges en kniv og en ske. Børnene vil selvfølig få hjælp, når vi observer at der er brug for det. Da de er skolebørn, tror vi nok at de skal klare det selv. Vi vil vise et eksempel som vi som pædagoger har lavet, men børnene må selv bruge deres kreativitet og gøre den anderledes. Hvis vi fx har snittet trekanter ind i fælden og et barn vil prøve cirkler eller stjerneform, så må de selvfølig også det. 

Derefter vil vi snakke om hvilke dyr der er i (det biotop vi så har valgt). Der vil børnene igen blive indraget og komme med forslag. Både tale om dyr der lever i biotopen, men også hvilke dyr der vil komme i deres frugt/grønsags fælde. 

Vores pædagogiske didaktiske overvejelser understøtter derved flere naturlige kompetencer, som fx : kommunikation, opstille hypoteser, observere, forudsige og planlægge.

Pædagogernes rolle kommer til at være: at understøtte børnene, fremkalde og udvide børnenes viden og sørge for at købe de forskellige grej der skal bruges (kniv, ske, ekstra frugter/grønsager)

Litteratur: 

- Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag (Bog)

Pædagogiske didaktiske overvejelser i planteholdsopgaven

 Pædagogiske didaktiske overvejelser 

I vores gruppe har vi reflekteret over nogen didaktiske overvejelser i forbindelse med vores planteholdsopgave. Vi har tænkt os at formidle børn på en nem måde, hvordan planterne gror, hvad der er vigtig for dem og vise dem spire processen fra frø til plante, klart og tydeligt. Vores målgruppe er skolebørn og vi havde tænkt os at lave et forløb som fx fra jord til bord. Sådan skal forløbet give indblik i at vise børn, hvordan en plante fra at være et lille frø, bliver til noget man kan spise/lave mad af.  

Vi starter med at forklare "hvad er en frø?" og vi vil selvfølig først høre børnene ad, om hvad de tror en frø er, for at indrage og fremkalde deres viden. Der bliver forklaret spire processen og hvad frøerne har brug for at vokse. Igen indrager vi der også børnene med ind. Efter det vil vi spørge om de kender til nogen grønsager man kunne bruge til såning. De skal selv komme med deres hypoteser, i forhold til hvad de tror der vil ske med deres frø, som de selv kommer til at plante. Vi ville enten kunne bruge en have (som skolen ville have) og eller en lille plante potte, som man bare kan have stående i klasseværelset. Vi skal kunne holde øje med det, hver eneste dag, så vi tydeligt kan se processen af "frø til plante". De kan selv vælge hvad de vil såre, så vi kan se at en hver plante er individuel og at alle har brug for en anden forplejning for at kunne vokse. Dette kan ovn i være en god metafor og lære børn, at vi alle sammen er forskellige og vi lærer og vokser på hver vores måde. 

Undervejs vil vi også høre ad og følge børnenes perspektiver. Det kan være at de bliver lidt kreative og vil prøve nogen ting af der gør at deres frø vokser hurtigere. Der skal være plads til mange kreative tankegange. 

Når vi så er færdig med sånings processen gå vi videre med deres færdige grønsager og laver sammen med børnene mad udfra det vi har sået. Sådan lærer de fra jord til bord konceptet. 

Hvis man vil drive processen endnu længere, så kan man indrage omverden med i det. I forhold til at lade være med at købe grønsager somer sprøjtete i supermarket og heller såe det der hjemme. Men omverden er også bare et kæmpe stor emne, som man måske kan tage op når de er større. 

Vores pædagogiske didaktiske overvejelser understøtter derved flere naturlige kompetencer, som fx : 

kommunikation, opstille hypoteser, observere, forudsige og planlægge.

Pædagogernes rolle kommer til at være: at understøtte børnene, fremkalde og udvide børnenes viden, sørge for at købe de forskellige grej der skal bruges, (enten køber pædagogerne frøerne eller så tager børnene selv med), det vigtigste er at pædagogerne få i dialog med børnene. 

Litteratur: 

- Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag (Bog)

Et Herbarium

 De 10 Blomster 

Biotop aktivitet

Aktiviteter på vores biotop 

Vi vil lave to aktiviteter ved vores biotop. 

Aktivitet 1:  De fire fælder

Vi vil lave en 4 forskellige fælder og se hvilke dyr der kommer i, sam observer hvilke der er i vores biotop. 

Vi vil løbende tjekke op og se hvilke dyr der er i. Vi vil kigge på de bidemærker der er, huller, tunneller m.v.

Aktivitet 2: Lærings/observations leg

Vi Kunne lave en aktivitet for børn/ (til de andre studerende), hvor de skal gå rundt i fx vores biotop også lave en læring/observations leg ud af det. Vi kunne vise et billede af en plante/blomst i det område som børnene (studerende) skal finde eller også kunne man sige en farve de skal finde. 

______________________________________________

De fire fælder 

Jeg har været hjemme og købt fire forskellige grønsager/frugter. 

• Et surt æble 
• En saftig honning melon
• En sød kartoffel
• En bittert græskar

Jeg har brugt en kniv for at skære dem halv over og brugt en ske for at ud hule Grønsagen/frugten. Så skar jeg i forskellige størrelser nogen trekanter ind, så insekterne kan kravle ind. Til sidst bliver de fikseret med et elastik eller to. (ved nogen måske flere, for at det kunne holde)

Der efter gik jeg til vores biotop, for at placere dem lidt fra hinanden. De kommer til at ligge der i ca 1-2 uger. Men indimellem bliver der observeret, hvordan de ser ud og hvilke dyr der er kommet.

Mening med at det skal være fire forskellige slags, er simpelthen den, at vi skal se hvilke dyr/insekter er mere til det sure, saftige, søde eller bitter sager. Desuden giver det os et overblik af hvilke dyr/insekter der befinder sig i vores biotop. 

Hvis man laver sådan en aktivitet med børn bidrager det med mange lærerige informationer og ikke mindst en kreative mode at anvende ting fra naturen, for at få observeret naturens gang. Børn ville se med egen hånd, hvilke insekter der er tiltrukket af hvilket mad og hvilke dyr der bor i den vilde natur.