Vores eget økosystem

 Vin ballon økosystem 

Vi har plantet en plante i en lukket glas krukke (vin-ballon), som skal lave sit eget økosystem. 

Ting du har brug for:

- En stor vin glas krukke (vin-ballon)

- leca kugler. Disse fungerer som en slags dræn, så jorden ikke bliver for våd og derfor rådner.

- så og prikke jord. Plantemuld foretrækkes.

- en eller flere planter. Helst gerne stueplanter, da disse primært forbliver grønne året rundt.

Her er et video over, hvordan økosystemet ser ud, mens vi hælder vand i.

Når først det er bestemt, at der er en tilpas mængde vand i vin-ballonen, bliver der lukket i toppen og derfra passer økosystemet sig selv. 

Ude og se på vores planter

 Anden høst 

Vi har været ude og kigge efter vores lille have stykke. 

3 Cherry radisser og 2 ærter blev det til i dagens høst.

Vi har set at vores ærter hænger, fordi de er vokset ret højt, så vi tog nogen pinde og støttede ærte planten op mod pinden. 

Pædagogiske didaktiske overvejelser i Biotopopgaven

 Pædagogiske didaktiske overvejelser 

I forbindelse med vores Biotop, har vi overvejet at lave nogen fælder eller indsamle forskellige planter og lave et Herbarium. Men sætter fokus på den ide med fælderne. 

Vi vil starte med at børnene gå rundt i biotopen og kigger på hvordan det ser ud. Der efter gå vi i gang med noget meget kreativt og laver forskellige frugt og eller grønsags fælder. Vi vil selvfølig spørge børnene om hvad de tror at insekterne vil elske. Noget sødt, surt eller bittert? Vi vil introducere dem og børnene tager selv en frugt eller et grønsag med hjemme fra. Så efter det skal vi gå igang med at bygge en fælde. Der skal bruges en kniv og en ske. Børnene vil selvfølig få hjælp, når vi observer at der er brug for det. Da de er skolebørn, tror vi nok at de skal klare det selv. Vi vil vise et eksempel som vi som pædagoger har lavet, men børnene må selv bruge deres kreativitet og gøre den anderledes. Hvis vi fx har snittet trekanter ind i fælden og et barn vil prøve cirkler eller stjerneform, så må de selvfølig også det. 

Derefter vil vi snakke om hvilke dyr der er i (det biotop vi så har valgt). Der vil børnene igen blive indraget og komme med forslag. Både tale om dyr der lever i biotopen, men også hvilke dyr der vil komme i deres frugt/grønsags fælde. 

Vores pædagogiske didaktiske overvejelser understøtter derved flere naturlige kompetencer, som fx : kommunikation, opstille hypoteser, observere, forudsige og planlægge.

Pædagogernes rolle kommer til at være: at understøtte børnene, fremkalde og udvide børnenes viden og sørge for at købe de forskellige grej der skal bruges (kniv, ske, ekstra frugter/grønsager)

Litteratur: 

- Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag (Bog)

Pædagogiske didaktiske overvejelser i planteholdsopgaven

 Pædagogiske didaktiske overvejelser 

I vores gruppe har vi reflekteret over nogen didaktiske overvejelser i forbindelse med vores planteholdsopgave. Vi har tænkt os at formidle børn på en nem måde, hvordan planterne gror, hvad der er vigtig for dem og vise dem spire processen fra frø til plante, klart og tydeligt. Vores målgruppe er skolebørn og vi havde tænkt os at lave et forløb som fx fra jord til bord. Sådan skal forløbet give indblik i at vise børn, hvordan en plante fra at være et lille frø, bliver til noget man kan spise/lave mad af.  

Vi starter med at forklare "hvad er en frø?" og vi vil selvfølig først høre børnene ad, om hvad de tror en frø er, for at indrage og fremkalde deres viden. Der bliver forklaret spire processen og hvad frøerne har brug for at vokse. Igen indrager vi der også børnene med ind. Efter det vil vi spørge om de kender til nogen grønsager man kunne bruge til såning. De skal selv komme med deres hypoteser, i forhold til hvad de tror der vil ske med deres frø, som de selv kommer til at plante. Vi ville enten kunne bruge en have (som skolen ville have) og eller en lille plante potte, som man bare kan have stående i klasseværelset. Vi skal kunne holde øje med det, hver eneste dag, så vi tydeligt kan se processen af "frø til plante". De kan selv vælge hvad de vil såre, så vi kan se at en hver plante er individuel og at alle har brug for en anden forplejning for at kunne vokse. Dette kan ovn i være en god metafor og lære børn, at vi alle sammen er forskellige og vi lærer og vokser på hver vores måde. 

Undervejs vil vi også høre ad og følge børnenes perspektiver. Det kan være at de bliver lidt kreative og vil prøve nogen ting af der gør at deres frø vokser hurtigere. Der skal være plads til mange kreative tankegange. 

Når vi så er færdig med sånings processen gå vi videre med deres færdige grønsager og laver sammen med børnene mad udfra det vi har sået. Sådan lærer de fra jord til bord konceptet. 

Hvis man vil drive processen endnu længere, så kan man indrage omverden med i det. I forhold til at lade være med at købe grønsager somer sprøjtete i supermarket og heller såe det der hjemme. Men omverden er også bare et kæmpe stor emne, som man måske kan tage op når de er større. 

Vores pædagogiske didaktiske overvejelser understøtter derved flere naturlige kompetencer, som fx : 

kommunikation, opstille hypoteser, observere, forudsige og planlægge.

Pædagogernes rolle kommer til at være: at understøtte børnene, fremkalde og udvide børnenes viden, sørge for at købe de forskellige grej der skal bruges, (enten køber pædagogerne frøerne eller så tager børnene selv med), det vigtigste er at pædagogerne få i dialog med børnene. 

Litteratur: 

- Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag (Bog)

Et Herbarium

 De 10 Blomster 

Biotop aktivitet

Aktiviteter på vores biotop 

Vi vil lave to aktiviteter ved vores biotop. 

Aktivitet 1:  De fire fælder

Vi vil lave en 4 forskellige fælder og se hvilke dyr der kommer i, sam observer hvilke der er i vores biotop. 

Vi vil løbende tjekke op og se hvilke dyr der er i. Vi vil kigge på de bidemærker der er, huller, tunneller m.v.

Aktivitet 2: Lærings/observations leg

Vi Kunne lave en aktivitet for børn/ (til de andre studerende), hvor de skal gå rundt i fx vores biotop også lave en læring/observations leg ud af det. Vi kunne vise et billede af en plante/blomst i det område som børnene (studerende) skal finde eller også kunne man sige en farve de skal finde. 

______________________________________________

De fire fælder 

Jeg har været hjemme og købt fire forskellige grønsager/frugter. 

• Et surt æble 
• En saftig honning melon
• En sød kartoffel
• En bittert græskar

Jeg har brugt en kniv for at skære dem halv over og brugt en ske for at ud hule Grønsagen/frugten. Så skar jeg i forskellige størrelser nogen trekanter ind, så insekterne kan kravle ind. Til sidst bliver de fikseret med et elastik eller to. (ved nogen måske flere, for at det kunne holde)

Der efter gik jeg til vores biotop, for at placere dem lidt fra hinanden. De kommer til at ligge der i ca 1-2 uger. Men indimellem bliver der observeret, hvordan de ser ud og hvilke dyr der er kommet.

Mening med at det skal være fire forskellige slags, er simpelthen den, at vi skal se hvilke dyr/insekter er mere til det sure, saftige, søde eller bitter sager. Desuden giver det os et overblik af hvilke dyr/insekter der befinder sig i vores biotop. 

Hvis man laver sådan en aktivitet med børn bidrager det med mange lærerige informationer og ikke mindst en kreative mode at anvende ting fra naturen, for at få observeret naturens gang. Børn ville se med egen hånd, hvilke insekter der er tiltrukket af hvilket mad og hvilke dyr der bor i den vilde natur. 

Bushcraft og andre crafting sager

 Crafting ved brug af naturen

Dag 1

Denne dag handlede om at lave vores egen ske. Fra et stykke brænde til en ske man kan spise med.

Det tog virkelig lang tid og meget tålmodighed

Dag 2

Lavede vi (glemte navnet af det vi lavede, se billeder)

Dyrehold A-D

Vandrende pinde 

 OPGAVE A

1. Vælg en bruger/borger gruppe. 

• Skolebørn. 

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

• Læring om at have ansvar og passe/holde på pindende. At bidrage til fællesskabet. At få kendskab til naturen, dyr der lever heri og hvordan man passer dem. 

• Oplevelser med dyr og planter giver fundament for miljøforståelse og handlekompetence (Didriksen, 2008)

• Målet for børnene tager udgangspunkt i demokrati udfordring, samt individ udfordringen. Målet er at understøtte børnenes interesse for at handle som kritiske og selvstændige demokratiske borgere, på baggrund af indsigt og interesse i almene, samfundsmæssige og naturfaglige problemstillinger. (Grundbogen s. 74) Samt understøttelse af børns nysgerrighed og lyst til at opfatte sig selv i samspil med naturen ud fra viden, følelser og sanselige erfaringer. (Grundbogen s. 74) 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

• Pindene skal være i et terrarie, under de forhold der kræves/anbefales. Børnene skal hjælpe med alt fra klargøring af terrariet, indkøb, sætte dem i, samle mad til dem, gøre rent, fugte osv. 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

• ??

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

• Tegn på læring kan være at, de udviser ansvar, de drager omsorg for pindene, viser forståelse for miljøet, at de ved og kan fortælle om dyret og hvordan det er i naturen, samt at de viser nysgerrighed og lyst til at opleve sig selv i sammenhæng med naturen gennem viden, følelser, sanser m.v. 

                   

 OPGAVE B 

Naturfaglig viden

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur. 

Viden om vandrende pinde:

• Vandrende pinde er modsat flokdyret, de er ensomme og holdes helst alene. 

• Der er flere arter af vandrende pinde, nogle arter kan blive op til 30cm. 

• Vandrende pinde spiser blade og planter. Det skal den have hver dag. 

• Man skal være forsigtig, de er skrøbelige. 

• Vandrende pinde kan genkende din lugt. 

• Nogle vandrende pinde arter kan leve i Danmark. 

• Der skal være fugtigt i terrariet. 

• De er overvejende nataktive.

• Den vandrende pind formerer sig både med partner og uden (jomfrufødsel)

• rengøring, der skal skiftes i bundene og krukker.   

• Vandrende pinde lever oftest i tropiske lande. (de har brug for fugt og varme)

https://reptilia.dk/vandrende-pinde/

https://bonniedyrecenter.dk/viden-om-dyr/vandrende-pinde/

http://padawan.dk/vandrendepinde/

Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

• Skitse er lavet i hånden. 

• I terrariet er der en bund med fugtigt papir, grene

• og grene med blade op langs buret, der er krukker med jord og hindbærbuske, brombær og efeu.  

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). 

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

• Vi vil løbende fortælle omkring hvad de fortrækker af forskellige blade/ planter

OPGAVE C 

Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning  (udefestival)

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

• Børnene skal være med i hele processen. De skal hjælpe med at gøre terrariet klar, rengør, foder m.v. 

• Inden forløbet rigtig går i gang, vil vi lave en masse forbredende/forforståelses aktiviteter. Her kan man læse bøger om vandrende pinde, snakke om elementer i naturen og hvad man tror pindene har brug for. 

• En ide til at skabe bidragelse til fællesskabet, ansvar, miljøforståelse m.v. er at hver uge er der et par barn der er ‘pinde ven’, som er dem der har primært ansvaret for rengøring, fodring mv. 

• Der vil en gang i ugen også være tid til, at alle børnene er ude og samle hindbærblade, eufu osv. 

• Vi vil i forløbet omkring de vandrende pinde lave forskellige pædagogiske aktiviteter, eksempel på disse kan være dem som vi har med til udefestivallen:
  
  

• Aktivitet 1:
  Hold en vandrende pind + snak (hvad forstår de ved en vandrende pind, hvad ved de i forvejen)

Lav en vandrende pind. 

Byg den største vandrende pind på forhånd.
Materialer: Pinde, øjne, lim, limpistol, ispinde (alt godt fra gemmeren)
Medbring udprintede billeder af vandrende pinde.

• Aktivitet 2: 

Camouflage sti. -> snakke om den vandrende pind og hvordan den camouflere sig i naturen. 

Børnene skal gå en sti og tjekke af på en liste om de kan finde ting der er camoufleret. (enten på form, farve m.v.)

Materialer: Lister, ting der skal camoufleres.

Vi vil sætte det ind i natur dannelses 5 grundelementer

Materielle: Der skal fortælles, hvad der skal til for at kunne holde vandrendepinde. Det ville fx være Terrariet og dens indretning, samt noget der kan holde terrariet fugtigt. Vi vil også kort introducere for, hvad der skal være for noget mad, da det ligesom hænger sammen med indretning af terrariet.

Erfaringsbaseret: Her skal børnene få en føldelse af dyret. Dyret er et meget meget sensitivt dyr og hvis man ikke passer på så dør den. De vil selv opleve at de skal kunne styre sig og være forsigt med dyret. Desuden vil de opleve at dyret vil falde i schock så snart den ikke føler sig tilpass. Her vil vi også forklare at de kan kamuflere sig og “lege at de er død” pga mulige fjender.

Kognitive: Her vil vi kunne tale om at der findes 2.000 forskelige arter og kan se meget forskellige ud. Vi kunne også fortælle at de er meget kræsne med deres mad og at de kan lave jomfru fødsler.

Følelsesmæsige: Her ville børnene få en følelse over for dyret. Det kan være sødt, klamt eller at være bange for dyret. Vi vil tale om deres føleser når de ser dyret og vil give dem en forklaring på at alle dyr skal behandles med fornuft og om at alle dyr er lige værd.

Filosofiske: Børnene skal lære omkring at respektere et hvert dyr/ insekt og at de lever og har ret til at leve, ligesom os mennesker. Men ikke mindst også at de har ret på fred og ret til at leve. 

(Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 8).

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

• Afprøvning kan beskrives efter besøg på fjordskolen. 

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
- Pædagogen sørger for indkøb i samarbejde med børnene. Børnene har ‘ansvar’ for pindene og alt fra klargøring, rengøring mv. men pædagogen er altid med inde over og har det ‘øverste ansvar’. Pædagogen fungerer som medspiller og igangsætter. 

OPGAVE D  

Dokumentation og formidling 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

• Med skrift og billeder og fælles gennemgang. Vi vil slutteligt gøre rede for hvordan vi kan se tegn på læring, samt hvad børnene har fået ud af projektet. 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

• Vi vil lave piktogrammer der henviser til vores ‘pinde tid’, altså når der igangsættes aktiviteter omkring emnet, samt pasning, fodring mv.
• Vi vil lave et bestemmelses ark, hvor vi taler om dyret, de informationer vi får og de observerationer vi selv gøre os. 

Terrarie opstart

  

            I dag har vi lavet terrariet klar til de vandrendepinde som vi skal have. 

Terrariet indholder himber grene, jord og døde grene.

Vi har læst at de spiser himber eller bromber blade. det hele skal også holdes fugtigt, så vi sprayer terrariet med vand hver eneste gang vi er på skolen. 

Opdatering efter sommerferien - Plantehold

 

I dag har vi kigget på vores bede. Man kan ikke se så meget fordi der er vokset en del ukrut. (det bliver fjernet endnu)

I det lilla felt vokser der ærter og de er blevet ret høje. Desuden kunne vi høste en ærte.

I de blå felter er der vokset solsikker. Solsikken i det lilla felt er vokset forkert, så den må vi have tabt i starten. Solsikkerne er dog vokset rigtig godt. 

I det Orange felt er der vokset radiser. De er allerede næsten færdig. 

I det Røde felt vokser der gulerødder. Der har vi kunne se at vi har haft alt for mange på det samme sted, så nogen skulle ud igen og et andet sted hend.

I det vide felt skulle der være æble og orange træ, men det lykkes ikke. Vi gætter på plads mangel og at det har været for kold og ikke nok sol. 

DAGENS HØST!!!

EFTER 2 MÅNEDER 

Det lykkes os at vi kunne høste noget grønt, vi håber der kommer mere!